Streamingtjenesten Disney+ mistede 2,4 millioner abonnenter i fjerde kvartal af 2022.
Det meddeler selskabet bag streamingtjenesten, Disney, onsdag i sit kvartalsregnskab.
Udviklingen repræsenterer første gang, at Disney+ i et kvartal har mistet abonnenter frem for at tiltrække.
Nedgangen i antallet af abonnenter var forventet, da Disney for nylig hævede priserne på streamingtjenesten.
I alt abonnerer 161,8 millioner nu på Disney+.
Los Angeles-baserede Disney landede en omsætning i kvartalet på 23,5 milliarder dollar.
Det svarer til omtrent 163 milliarder kroner.
/ritzau/