AVIZ

Digitalt cykelregnskab skal få gang i pedalerne

Cykler i trafikken

Det viser det nye digitale værktøj “Det Nationale Cykelregnskab”.

Her er alt tilgængelig data om danskernes cykelvaner på tværs af temaer og datakilder samlet på én hjemmeside.

Det skal være med til at øge befolkningens viden om cykling, mens det har til formål at starte samtaler og diskussioner om netop det emne.

Det siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

– Det primære formål er at udstille alt den data, der er derude i forvejen, som man skal bruge, når man skal arbejde med cykelfremme eller interesserer sig for det, siger hun.

Forhåbningen er, at det på den lange bane kan få flere til at tage jernhesten.

Det digitale værktøj er gratis for alle og er lavet af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, som er under Vejdirektoratet.

Når nye projekter – målrettet cykelfremme – skal gøres til virkelighed, er det vigtigt, at der arbejdes ud fra et rigtigt grundlag, siger afdelingslederen.

– Udgangspunktet for cykelregnskabet er, at flere skal op på cyklen i Danmark, og derfor er det vigtigt, at man laver indsatser, der matcher de behov, der er derude, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Indgangsviklingen er, at man kan kigge i cykelregnskabet for at se, hvor en eventuel kommune kan gøre en indsats for at fremme cykling.

– Det skal gerne guide i en retning, sådan at man får mest muligt for pengene, når man kaster sig ud i cykelfremme, siger afdelingslederen.

Staten og kommunerne sætter løbende gang i cykelprojekter. Ifølge Transportministeriet er der afsat tre milliarder kroner til cykelprojekter i infrastrukturplanen.

Det Nationale Cykelregnskab består primært af viden, der allerede var tilgængelig, men også af tal og statistik, som ikke har været så let tilgængeligt.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere