Det er konklusionen i en længe ventet rapport om USA’s tilbagetrækning fra landet.
Desuden giver Det Hvide Hus den tidligere præsident Donald Trumps administration en stor del af skylden for den kaotiske exit.
Den nuværende præsident, Joe Biden, fik sine muligheder for at påvirke udfaldet “betydeligt begrænset af de forhold”, som var blevet besluttet under Trumps tid i Det Hvide Hus, lyder det i et resumé af rapporten.
Trump havde i februar 2020 indgået en aftale med Taliban om at trække alle amerikanske soldater ud af landet. Det skulle ske senest 1. maj 2021. Den frist blev forlænget af den nytiltrådte Biden til udgangen af august.
Biden, der tiltrådte i januar 2021, fik en dato – men ikke en plan for tilbagetrækningen, lyder det fra Det Hvide Hus.
Han arvede en udhulet operation fra Trump, og kunne derfor ikke reagere, som han ønskede, lyder det fra John Kirby, der er Det Hvide Hus’ talsmand i sikkerhedspolitiske spørgsmål.
– Overdragelser er vigtige. Det er det første, vi har lært her. Og den tiltrædende administration fik ikke rigtigt en af slagsen, siger Kirby på et pressemøde torsdag.
Han tilføjer, at Biden måtte foretage et vanskeligt valg om enten at trække de amerikanske soldater ud eller at blive i Afghanistan og kæmpe mod Taliban.
Den militante islamistiske bevægelse indtog den afghanske hovedstad, Kabul, i august 2021, efter at den i en lynoffensiv havde taget magten i stort set hele det øvrige Afghanistan.
Regeringen i Kabul kollapsede med en fart, der kom bag på USA og en række andre vestlige lande.
Den fulde rapport er hemmeligstemplet. Den er blevet udleveret til Kongressen.
Det Hvide Hus har torsdag offentliggjort et uddrag på 12 sider. Her erkender Biden-administrationen, at den har “lært en lektie” fra tilbagetrækningen.
/ritzau/Reuters
Andre læser også