Pressemeddelelse
7.2.2023 09:00:00 CET | Campus Pharma AB
Xonvea er et nyt lægemiddel på det danske marked specifikt målrettet gravide, der lider af kvalme forårsaget af graviditet. Xonvea er det første godkendte lægemiddel nogensinde i Norden, som kun er mod graviditetskvalme og blev lanceret i Danmark i januar 2023.
Studier viser, at otte ud af ti gravide føler kvalme i større eller mindre grad i løbet af deres graviditet.1 Det svarer til, at der hvert år er ca. 50.000 danske kvinder, der lider af graviditetskvalme.
Kvalme forårsaget af graviditet kan påvirke livskvaliteten for den gravide. Hidtil har der ikke været godkendte lægemidler specifikt målrettet denne type kvalme tilgængelig på det danske marked. Mange gravide har derfor måttet ty til diverse husråd for at bekæmpe kvalmen. De eksisterende midler mod kvalme i Danmark har været rettet mod kvalme f.eks. forårsaget af transportsyge.
Xonvea er det første godkendte og receptpligtige præparat mod graviditetskvalme til kvinder. Kontrollerede studier foretaget bl.a. i USA har ikke påvist risiko for fosteret ved indtagelse af Xonvea i løbet af første trimester, og der er heller ingen påvist risiko ved indtagelse af Xonvea i senere trimestre.2,3,4
Xonveas effekt og bivirkninger er veldokumenterede, idet lægemidlet på verdensplan har været anvendt af mere end 33 millioner gravide i flere årtier på verdensplan.
Xonvea forhandles som receptpligtig medicin i Danmark fra januar 2023.
Lægemiddel: Xonvea
Anvendelse: Lindrer graviditetskvalme og opkast forårsaget af graviditet
Lægemiddelsform: Enterotablet. Tabletten er en såkaldt ”delayed release” tablet. Indtager man tabletten ved sengetid giver den fuld effekt næste morgen, hvor mange kvinder oplever kvalmen i højeste grad.
Aktivt stof/styrke: Doxylamin 10 mg., Pyridoxin 10 mg.
Dosering: 2-4 tabletter i døgnet.
1 Heitmann K et al. The burden of nausea and vomiting during pregnancy: severe impacts on quality of life, daily life functioning and willingness to become pregnant again – results from a cross-sectional study. BMC Pregnancy Childbirth. 2017 Feb 28;17(1):75.
2 McKeigue PM et al.Bendectin and birth defects: I. A meta-analysis of the epidemiologic studies. Teratology. 1994;50(1):27-37.
3 Einarson TR et al. A method for meta-analysis of epidemiological studies. Drug Intell Clin Pharm. 1988;22(10): 813–24.
4 Nulman I et al., Long-term neurodevelopment of children exposed to maternal nausea and vomiting of pregnancy and diclectin. J Pediatr. 2009 Jul;155(1):45-50, 50.e1-2.
Andre læser også