AVIZ

Den engelsk skuespiller Glenda Jackson er død

FILES-BRITAIN-FILM-POLITICS-OBIT
FILES-BRITAIN-FILM-POLITICS-OBIT (-/Ritzau Scanpix)

Som en af fire døtre til en murer og en rengøringskone i det nordvestlige England glemte Jackson aldrig sine rødder – heller ikke da hun havde skabt sig et ry som en af de største kvindelige skuespillere i hendes generation.

Med sine markante træk og skarpe øjne blev hun kendt både fra tv og teaterverdenen, indtil hun gik ind i politik med en erklæring om, at “en skuespillers liv er ikke interessant”.

Hun fik den første Oscar i 1971, da hun spillede en hovedrolle Ken Russells filmatisering af D.H. Lawrences roman “Når kvinder elsker” (“Women in Love”).

Hendes anden Oscar modtog i 1974 hun for “En pikant affære” (“A Touch of Class”), en romantisk komedie instrueret af Melvin Frank. Jackson spillede en stresset modedesigner, som bliver viklet ind i en katastrofal kærlighedsaffære med en amerikansk forretningsmand i London.

Jackson blev også hyldet med to Emmy’er for et portræt af Elizabeth den 1. i BBC’s tv-serie “Elizabeth R” i 1971.

Hun voksede op i Birkenhead i Cheshire, hvor hun forlod skolen, da hun var 15 år og begyndte at arbejde i en forretning, inden hun blev optaget på det prestigefyldte J Royal Academy of Dramatic Art i London.

Hendes store chance kom i 1964, da avantgarde-instruktøren Peter Brook gav hende rollen som Charlotte Corday i hans opsætning af “Marat/Sade”, som foregår på en psykiatrisk hospital.

Da hun gentog sin optræden på Broadway, blev hun af amerikanske kritikere udråbt til at være den mest lovende skuespiller i sæsonen 1965-66.

Jackson forstærkede sit ry, da hun spillede Ophelia i Hamlet og Masha i Anton Tjekhovs “Tre Søstre”.

Hun medvirkede i flere andre film, hvor hendes præstationer vakte opsigt. Der var blandt andre John Schlesingers “Sunday Bloody Sunday” med Peter Finch og endnu et portræt af Elizabeth den 1. i “Mary, Queen of Scots” sammen med Vanessa Redgrave.

Hun var 55 år, da hun blev valgt ind i parlamentet som medlem af arbejderpartiet Labour. Hun var en forbitret modstander af Margaret Thatcher, Storbritanniens konservative premierminister fra 1979 til 1990.

I 1997 blev hun udnævnt til juniorminister for Londons transport i premierminister Tony Blairs regering.

/ritzau/

Andre læser også