Pressemeddelelse
11.3.2023 06:00:00 CET | Kvisten
I et konferencerum på Banegårdspladsen i Kolding har Ole Basballe Jensen og Lars Schjøtler, taget plads foran projektoren. Foran de fyldte stolerækker er de her for at sætte ord på dét, de selv har været igennem, før de langt om længe kom hertil i deres proces. I aften er deres historie omdrejningspunkt for tilhørerne.
Ole tager ordet. Han fortæller om sin barndom, der tog sin start for 62 år siden med de to første leveår på et børnehjem, født af en meget ung og forelsket mor fra Thisted. Herfra var kimen lagt til en dreng, der med Oles egne ord blev udsat for omsorgssvigt. Foruden tæsk blev han overset i hjemmet, hvor ressourcerne var knappe og opmærksomheden rettet mod Oles svagelige lillesøster, der led af en hjertefejl.
– Mine forældre gjorde hvad de kunne. Men den dybe ensomhed husker jeg tydeligt fra min barndom. Jeg følte mig forkert og anderledes. Det tror jeg, at de fleste med senfølger kan genkende.
Derfor var det en skæbnesvanger dag, da en voksen viste ham den interesse, han som ung knægt higede efter.
– Han behøvede slet ikke gå gennem alt det bøvl, hvor han spurgte ind til mig og købte øl og cigaretter i kiosken. Jeg var opdraget med, at man ikke sagde de voksne imod. Intet i mig havde lyst til den leg, han foreslog, vi skulle lege, men det var umuligt for mig at sige nej til ham og hans tilbud om penge.
Som 11-årig blev Ole samlet op af en murer i en varebil, som tog ham med på stop fra Thy til Hanstholm. Manden forsøgte at opbygge en relation til Ole, en proces man i dag ville betegne som grooming. Grooming foregår ved, at den voksne opbygger en tillidsbaseret relation til barnet, for derefter at overskride barnets intime grænser mere og mere.
I bilen fik manden Ole til at afklæde sig, så den lille drengekrop til sidst sad med bukserne om anklerne. Med hånden skulle han tilfredsstille manden på en afsidesliggende parkeringsplads i den beskidte murerbil.
Foruden det seksuelle overgreb fyldte skylden og skammen meget. Ole turde ikke dele oplevelsen med nogle, så han besluttede sig for at lægge det bag sig.
– Det var en tung byrde at bære ansvar og skyld for det overgreb, han udsatte mig for. Jeg havde ingen at dele det med, for ingen ville forstå dét, jeg knap nok selv forstod.
Manden rykkede tættere og tættere på familien i takt med at turene i firmabilen med Ole forekom hyppigere og hyppigere. Manden optræder ofte i hjemmet og er i daglig dialog med både Oles mor og far. På den måde bliver han en af de få stabile voksenperson i Oles liv.
Lillesøsterens sygdom, der viser sig at være en fejl i hjerteklapperne, indhenter hende, og hun dør under en operation, der skulle have reddet hendes liv. På dette tidspunkt har Ole sommerferie, inden han skal starte i 8. klasse.
– Da min lillesøster dør, blev det ikke til at holde ud at være derhjemme. Et mørke omsluttede mine forældre, som lukkede fuldstændig ned. Jeg havde ingen steder at søge hen med min sorg. Der var bare mørkt. I og med jeg havde været udsat for overgreb, så var mine grænser væk. Jeg ender med at flytte hjem til manden, der udsætter mig for overgreb. Jeg bor hos ham, mens jeg gennemfører 8. klasse og 9. klasse. Imens står overgrebene på flere gange om ugen.
Ole synker en klump, mens han søger tilhørernes øjenkontakt. Det er ikke nødvendigt, for i lokalet i Kolding har han de fremmødtes udelte opmærksomhed. Selvom der står en voksen mand på 60 + år foran dem, så er det uundgåeligt ikke at se den lille, spinkle Ole foran sig, der higer efter voksenkontakt og omsorg.
Som 17-årig flytter Ole fra manden. Han bedøver sig fortsat med alkohol og piger, alkoholen som en mestringsstrategi, der skal holde ved og udfordre ham langt op i voksenlivet.
– Omsider bliver jeg stærk nok til at sige fra – og så skulle jeg bare væk. Ud og arbejd’ og bare vider’ som var den måde, man tacklede tingene heroppe, gengiver Ole med sin kendetegnende dialekt.
I en bølge af alkohol, fysisk hårdt arbejde og piger, møder han kvinden der skal blive mor til hans to sønner. Ole lever et liv som kvartalsdranker, der ikke har været let. Hverken for ham selv eller for dem, der skulle leve sammen med ham.
I mellemtiden har han fået to mindre brødre, som får afgørende betydning for det endelige opgør med overgrebsmanden. Hemmeligheden er fortiet, men ikke fortrængt.
– Hej Ole, det er mor. Din lillebror har fået sit første job. Han skal ud at køre med pakker med *manden*, og så kan han tjene lidt håndører samtidigt.
Ole genkalder sig opkaldet fra moren, der skar som en kniv i maven på ham. Det optændte et raseri uden stopklods.
– Lige dér var jeg parat til at slå ihjel. Han har ødelagt mig så meget, at mit eget selvværd ikke betød en skid. Men min lillebror. Han skulle satme holde sig fra min lillebror!, siger Ole om vendepunktet. For at undgå, at hans lillebror skulle gennemgå det samme, måtte han ofre sig selv.
– Jeg måtte fortælle min mor det. Jeg måtte fortælle min far det. Og så måtte jeg fandme også fortælle det svin, at han aldrig nogensinde skulle røre min lillebror!
Andre læser også
