AVIZ

Dele af Aarhus Universitet fredes

Universitetsparken og Vennelystparken fredes som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende ni bygningskomplekser, der fredes helt eller delvist. Foto: Thomas Rahbek.
Universitetsparken og Vennelystparken fredes som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende ni bygningskomplekser, der fredes helt eller delvist. Foto: Thomas Rahbek.

Pressemeddelelse

9.3.2023 08:00:00 CET | Slots- og Kulturstyrelsen

Aarhus Universitet blev i 2006 udpeget til den danske kulturkanon som ”et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år”. Universitetsområdet blev den gang udvalgt bl.a. på grund af den unikke integration af bygninger og landskab, hvor de gule tegl væver bygningerne sammen med de åbne landskaber med karakterfulde egetræsgrupper. Området er et arkitektonisk værk, der har opnået international berømmelse og er blevet karakteristisk for Aarhus.

Med fredningen beskyttes dette enestående og foranderlige værk nu for fremtidige generationer.

Merete Lind Mikkelsen, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen:
”I Aarhus Universitet ser man, hvad en langsigtet, arkitektonisk planlægning betyder for både bygninger, bydel og by. Det selvstændige landskabsarkitektoniske værk og de bygninger, der nu fredes spænder over en byggeperiode fra 1930’erne til 1960’erne, hvor det grundlæggende koncept for landskab og bygninger er fastholdt gennem tiden. Styrelsen har gennemgået hele området og alle bygninger minutiøst og har udvalgt de bygninger, der bedst repræsenterer eksempler på campusuniversitetets forskellige funktioner og udvikling gennem tiden. De udvalgte bygninger har ligeledes en høj kvalitet i materialer og detaljering i det ydre såvel som i det indre, og indgår i en sammenhæng med det mesterligt bearbejdede morænelandskab.”

Udvikling er fortsat muligt

En fredning er ikke en musealisering af det fredede, og man kan ændre og udvikle, så længe det sker med udgangspunkt i anlæggets særlige kvaliteter. Fredede ejendomme er ofte i intens brug og har behov for at udvikle sig og følge med tiden – det gælder f.eks. Den Hvide Kødby, Københavns Hovedbanegård og Bispebjerg Hospital.

Merete Lind Mikkelsen, enhedschef, Slots- og Kulturstyrelsen:
”Aarhus Universitet skal selvfølgelig kunne udvikle sig som et moderne forsknings- og studiemiljø, selvom der er tale om et helt særligt, arkitektonisk og kulturhistorisk værk. Udvikling inden for fredningsrammer kendes også fra udlandet, hvor universiteterne i Oxford og i Cambridge har mange fredede bygninger og stadig er blandt verdens bedste universiteter. Fredningen af universitetsområdet rummer også brugen af parkerne, som f.eks. de studerendes legendariske kapsejlads i universitetssøen, der selvfølgelig kan fortsætte som hidtil.”

Universitetet er oprindeligt indstillet til fredning af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningens indstilling var mere omfattende, nemlig både parkerne og samtlige bygninger heri. Slots- og Kulturstyrelsen afholdt den 28. november 2022 et borgermøde på universitetet, ligesom der har været en omfattende dialog med Aarhus Universitet og ejere af bygninger og parker: Bygningsstyrelsen, Forskningsfondens Ejendomsselskab, Naturhistorisk Museum, Aarhus Kommune og Det Kgl. Bibliotek.

Se afgørelse, indsendte høringssvar, Slots- og Kulturstyrelsens bemærkninger m.m. her

Fredningens omfang:
Universitetsparken og Vennelystparken fredes som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende ni bygningskomplekser, der fredes helt eller delvist:

• Den Første Institutbygning
• Naturhistorisk Museum
• Kollegium 4
• Hovedbygningen
• Kollegium 7 med eforbolig
• Tandlægeskolen
• Bogtårnet
• Stakladen
• Institut for Matematik.

Hvad er en fredning?

Der er godt 7000 fredede bygninger fordelt over hele landet. Der er tale om bygninger med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning. En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude. Dette er for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til baggrund for fredningen, og de væsentlige træk i deres udtryk.

Siden 2010 har man kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for Frederiksberg Allé, Tivolis Parterrehave og De Geometriske Haver i Herning.

Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om fredninger, men kan ikke frede uden en positiv indstilling fra Det Særlige Bygningssyn. Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring.

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere