Det siger politisk leder Martin Lidegaard til DR. Han vil tage diskussionen om et forbud op i Folketinget.
– I samarbejdets ånd på Christiansborg vil den bedste løsning være, at der nu træffes en fælles beslutning i Folketinget og mellem alle parter om at stoppe brugen af TikTok. Vi vil rejse sagen i relevante fora i Folketinget, siger Martin Lidegaard til DR.
Techmediet Radar skrev i slutningen af januar, at Dansk Folkeparti på daværende tidspunkt var det eneste parti, der havde bandlyst TikTok.
CFCS oplyste torsdag til Ritzau, at centeret fraråder ansatte i staten at have TikTok installeret på tjenstlige enheder – herunder mobiltelefoner.
Centeret samarbejder med blandt andet statslige myndigheder om “sikkerhed i statens it-løsninger.”
Det gælder også tjenestemobiltelefoner til blandt andre ministre og embedsmænd, som kan have “behov for et højt sikkerhedsniveau.”
– I den forbindelse har CFCS i samarbejde med PET og Statens IT for nylig udarbejdet en håndbog i sikkerhed for mobile enheder.
– CFCS fraråder i ovennævnte håndbog anvendelse af TikTok på tjenstlige enheder, skrev CFCS torsdag.
Samme dag oplyste EU-Kommissionen og EU-Ministerrådet, at man har valgt at forbyde TikTok på de ansattes arbejdstelefoner.
TikTok er ejet af det kinesiske selskab Bytedance, der er mistænkt for at videregive oplysninger til styret i Beijing.
Selv mener selskabet, at beslutningen er baseret på et forkert grundlag.
– Vi er skuffede over denne beslutning. Vi mener, den er misforstået og baseret på grundlæggende misforståelser, sagde en talsperson fra TikTok torsdag ifølge AFP.
Hos De Radikale havde eksempelvis næstformand for folketingsgruppen, Samira Nawa, en TikTok-profil. Den havde 3700 følgere, men er nu slettet.
Folketingsmedlem Zenia Stampes profil på det sociale medie er fredag middag stadig aktiv. Den har 467 følgere.
/ritzau/
Andre læser også