![](https://aviz.dk/wp-content/uploads/2025/01/preisler__A_sleek_and_elegant_brass_doorstopper_placed_on_a_p_e78ee967-cbc8-4c31-a85c-fc90b36ac58a_1.png)
Storklubben, der fører den belgiske liga, var ellers bagud to gange, men Kasper Dolberg og Anders Dreyer sørgede for, at opgøret endte 2-2.
Anders Dreyer startede på bænken, men kom ind, lige før den ordinære spilletid løb ud. Og syv minutter inde i overtiden plantede han kuglen i netmaskerne og skabte jubel hos de medrejsende fans.
Kasper Dolberg udlignede til 1-1 efter 20 minutter.
Kasper Schmeichel var ikke med i truppen til udekampen, hvor Thomas Delaney spillede fuld tid. De to landsholdsspillere er ligesom Kasper Dolberg kommet til klubben denne sommer.
Kasper Dolberg har fået en god start i Anderlecht. Søndagens fuldtræffer var den tredje af slagsen på syv kampe.
Kasper Schmeichel har endnu ikke fået debut, mens Thomas Delaney nu har optrådt i tre kampe.
Anders Dreyer har været hos Anderlecht siden januar.
/ritzau/
Andre læser også