AVIZ

Dansk mand er fængslet i Sverige for drab på kvinde

Politi

Det oplyser anklageren i sagen, Johan Stenberg, til DR.

– Han er fængslet på begrundet mistanke. Vi har nu en uge til at skærpe mistanken mod ham via beviser i sagen, siger Johan Stenberg til DR efter retsmødet ved retten i Jönköping.

Den dræbte kvinde var ifølge DR’s oplysninger mandens nabo. Manden var bosat i den svenske by Gnosjö.

Ifølge Sveriges Radio (SR) blev kvinden fundet død 20 meter fra en gang- og cykelsti mandag 13. november. Hun havde alvorlige kvæstelser.

SR skriver, at kvindens pårørende blev bekymrede, da hun ikke vendte hjem fra en gåtur om eftermiddagen.

En anden radiostation, P4 Jönköping, oplyser ifølge SR, at det var kvindens pårørende, der sporede hendes telefon og fandt hende.

Manden skal sidde fængslet i foreløbigt en uge.

/ritzau/

Andre læser også