AVIZ

Dansk Folkeparti flytter hovedkontor til Midtjylland

Kommunalpolitisk Topmøde 2023
Kommunalpolitisk Topmøde 2023 (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

22. april rykker partiet til den midtjyske by Ejstrupholm, hvor Dansk Folkepartis hovedkontor fremadrettet skal være.

Det oplyser formand Morten Messerschmidt til Herning Folkeblad.

Hovedkontoret har hidtil været på Christiansborg i København, hvor folketingsgruppen holder til.

I Ejstrupholm kommer den ene af Dansk Folkepartis partisekretærer, Simon Vanggaard, til at sidde fast. Han er også byrådsmedlem i Ikast-Brande Kommune, hvor Ejstrupholm ligger.

Desuden kommer landskassereren Susanne Eilersen, der er byrådsmedlem i Fredericia Kommune, også til at være der delvist.

Lokalerne vil derudover blive brugt som et hovedkvarter for partiets frivillige, forklarer Simon Vanggaard.

Han mener, at udflytningen vil binde partiet bedre sammen “på tværs af hele landet”.

– Det er for at sikre en god balance og tilstedeværelse i hele landet. Vi har et pulserende folketingskontor på Christiansborg, og så er det tanken, at vi får et hovedkvarter for landsorganisationen, siger Simon Vanggaard til Ritzau.

Samme melding kommer fra Morten Messerschmidt til Herning Folkeblad.

– Vi vil gerne være mere til stede i det jyske. I Ejstrupholm kan vi samle gode organisationsfolk og frivillige. Håbet er, at partiets fællesskabsånd bliver forstærket ude i landet med flytningen af hovedkontoret til Ejstrupholm, siger formanden til lokalavisen.

Der er omkring 1700 indbyggere i Ejstrupholm, som er placeret syd for Herning og øst for Brande.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere