AVIZ

Dansk Erhverv vil veksle erhvervsstøtte til skattelettelser

Dansk Erhvervs Årsdag 2022
Dansk Erhvervs Årsdag 2022 (Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Det mener organisationen Dansk Erhverv, der vil finansiere skattelettelserne ved at skrotte en række støtteordninger til erhvervslivet.

Det fremgår af et nyt udspil.

– Vi vil gøre op med det kludetæppe af erhvervsstøtteordninger, der er blevet til på baggrund af skiftende tiders politiske hensyn, siger organisationens direktør, Brian Mikkelsen.

– Samlet set er det blevet for bøvlet og besværligt, og vi får for lidt for pengene, lyder budskabet.

Dansk Erhverv foreslår at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 procent.

En sænkning af selskabsskatten skal være med til at øge konkurrenceevnen over for virksomheder i udlandet.

– Det vil øge incitamentet for udenlandske virksomheder til at slå teltpælene ned i Danmark til gavn for jobskabelse og vækst i Danmark og sørge for, at dygtige iværksættere bliver i Danmark, lyder det i forslaget

– Samtidig vil det styrke virksomhedernes muligheder for at investere i digitalisering og grøn omstilling til gavn for produktiviteten og den generelle velstand i Danmark.

Forslaget koster samlet 8,5 milliarder kroner.

Det skal blandt andet finansieres ved, at man sløjfer støtteordninger til erhvervslivet til en værdi af 4,5 milliarder kroner.

Det gælder blandt andet afgiftsfritagelsen for biomasse og afgiftsfritagelse for brændsler og el til tog.

Alene de to ordninger frigiver over to milliarder kroner ifølge Dansk Erhverv.

Den resterende del skal finansieres af det finanspolitiske råderum, som netop er blevet opjusteret med 16 milliarder kroner.

Det finanspolitiske råderum er et mål for, hvor mange penge politikerne kan afsætte til nye initiativer. Det er med andre ord penge, der kan bruges, uden at der skal findes ny finansiering.

Ifølge Brian Mikkelsen kan man i høj grad takke danske virksomheder for, at dansk økonomi står solidt og robust i øjeblikket.

– Men hvis vi også skal have et konkurrencedygtigt erhvervsliv om fem, ti og 20 år, må og skal vi lave de nødvendige reformer.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere