AVIZ

Dansk ambassadør har været indkaldt til samtale i Rusland

The ceremony of presenting credentials to 17 newly arrived foreign ambassadors to Russian President Vladimir Putin in the Alexander Hall of the Grand Kremlin Palace.
The ceremony of presenting credentials to 17 newly arrived foreign ambassadors to Russian President Vladimir Putin in the Alexander Hall of the Grand Kremlin Palace. (Dmitry Azarov/Ritzau Scanpix)

Det oplyser det russiske udenrigsministerium i en udtalelse.

Årsagen er, russerne ikke er tilfredse med efterforskningen af Nord Stream-sabotagen. Rusland har flere gange krævet at være med i efterforskningen.

Også ambassadørerne fra Sverige og Tyskland har været indkaldt.

Rusland klager over efterforskningens “totale mangel på resultater”.

– Vi har noteret os, at disse lande ikke er interesserede i at få fastlagt de egentlige omstændigheder vedrørende sabotagen.

– I stedet forsinker de indsatsen og prøver at skjule sporene og forbrydelsens sande gerningsmænd, som, vi mener, er nogle velkendte lande, skriver det russiske udenrigsministerium i udtalelsen.

At indkalde en ambassadør til samtale betragtes generelt som et markant diplomatisk værktøj, som sender et stærkt signal til ambassadørens land.

Jakob Henningsen har været ambassadør i Rusland siden september 2022.

Ved en ceremoni i april i Moskva henvendte Ruslands præsident, Vladimir Putin, sig direkte til den danske ambassadør.

Her opfordrede præsidenten til en fælles undersøgelse af sabotagen.

– Vi håber, hr. ambassadør, at danskerne vil støtte vores forslag om at etablere en uafhængig international kommission, der skal undersøge alle hændelsens omstændigheder, lød det fra Vladimir Putin.

I alt fire lækager opstod efter eksplosioner på de vigtige gasledninger Nord Stream 1 og 2, der løber fra Rusland til Tyskland.

Eksplosionerne fandt sted nær Bornholm den 26. september sidste år.

Om aftenen den 27. september stod statsminister Mette Frederiksen (S) frem på et pressemøde og sagde, at det var de danske myndigheders klare vurdering, at lækagerne var et resultat af bevidste handlinger.

/ritzau/Reuters

Andre læser også