AVIZ

Danseinstruktør Britt Bendixen er død – 81 år

Britt Bendixen er død
Britt Bendixen er død (Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)

Det bekræfter hendes mangeårige veninde tv-produceren Piv Bernth over for B.T.

– Mange vil savne Britt med det lyse sind og den fordomsfrie tilgang til verden. For familien og de nærmeste venner er det et stort tab, der vil tage tid at forstå. Vi beder om ro og har ikke yderligere kommentarer, siger hun.

Ifølge B.T. døde den landskendte dansedommer efter kort tids sygdom, og TV 2 skriver, at hun sov stille ind natten til lørdag.

Britt Bendixen blev født 14. januar 1942 i København.

Hun voksede op på danseskolen Pejsegården i Husum i København, som hendes mor drev, indtil Britt Bendixen overtog den. Hun solgte skolen i 2015.

I en alder af 19 år blev Britt Bendixen uddannet danselærer, men hun arbejdede som koreograf det meste af din karriere.

Britt Bendixen var mor til den 50-årige koreograf og instruktør Niclas Bendixen, som hun fik sammen med den amerikanske koreograf Gene Nettles.

Hun udgav i 2017 selvbiografien “Et lyst sind”, hvor hun blandt andet kom ind på sit mangeårige forhold med it-projektlederen Marianne Nybo.

/ritzau/

Andre læser også