– Det har vi diskuteret i kredsen af allierede gennem ganske lang tid. For ingen forventer, at krigen i Ukraine slutter før om lang tid.
– Derfor har vi brug for at sende et meget klart signal til Rusland om, at man ikke kan angribe et europæisk land. Og at vi ikke vil se igennem fingre med det, siger Mette Frederiksen.
Hun åbner for at se på, om Danmark måske konkret kan bidrage til en form for sikkerhedsgaranti. Men den danske statsminister understreger samtidig, at Danmark i forvejen er blandt de lande, der giver relativt mest støtte til Ukraine.
– Det kommer meget an på, hvordan det konkret vil se ud. Lige nu ligger vi i forhold til vores størrelse som den måske andenstørste donor til Ukraine, siger Mette Frederiksen.
Danmark har både bidraget med militært udstyr og anden form for hjælp til Ukraine. Samlet set har Danmark støttet Ukraine med 11,6 milliarder kroner til militære og ikkemilitære formål.
– Vi er et af de lande, der giver allermest. Deri ligger der også et signal fra Dammark til Ukraine, siger Mette Frederiksen.
Hun lukker dog ikke døren i for, at Danmark måske kan blive et af de lande, der forpligter sig på militærhjælp til Ukraine, i tilfælde af at Rusland på sigt igen skulle angribe landet.
– Det kan også være, at det er relevant for os at gå ned ad andre spor. Men det er noget, vi diskuterer med vores allierede, siger Mette Frederiksen.
Mens fokus torsdag og fredag er på EU-topmødet i Bruxelles, så samles Nato-lande i begyndelsen af juni til Nato-topmøde i Vilnius. Her vil spørgsmålet om forsikringer til Ukraine komme op, forventer statsministeren.
– Det handler ikke kun om den krig, der er nu. Det gælder også i et mere langsigtet perspektiv.
– Der er sikkerhedsgarantier eller på anden vis forsikringer om, at der er lande, der hjælper, en af vejene at gå. Det er en af de ting, der bliver diskuteret blandt allierede op på topmødet i Vilnius, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Andre læser også
