AVIZ

Danmark deltager i EU-samarbejde om transport af soldater og udstyr

Forsvarsministeren modtager de første F-35-kampfly

Derfor deltager Danmark nu i projekt om militær mobilitet i rammen af EU’s forsvarssamarbejde, Pesco, i forbindelse med militære toldspørgsmål og tilladelser påkrævet for at krydse hinandens landegrænser.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Arbejdet med at gøre transporten lettere mellem landegrænser indebærer blandt andet et mere effektivt og smidigt toldsystem, når der bliver oprettet militærkorridorer, som krydser grænser.

Man er stadig ved at afklare, hvordan det danske bidrag i projektet helt konkret skal se ud, oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau.

– Det bliver vigtigere i disse år, at vi hurtigt og effektivt kan flytte militært personel og materiel. I den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Europa er det eksempelvis afgørende at kunne modtage forstærkninger hurtigt og gnidningsfrit, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

Danmark har tidligere ikke kunnet deltage i EU-forsvarsinitiativet Pesco på grund af det danske forsvarsforbehold.

Men sidste år stemte et klart flertal af de danske vælgere for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Og siden da har et bredt flertal i Folketinget stemt for, at Danmark kan indtræde i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Det Permanente Strukturerede Samarbejde, Pesco.

Danmark blev optaget i Pesco i maj, og i august blev Danmark optaget i det første Pesco-projekt om et cyberreaktionshold.

Projektet om militær mobilitet er det andet. Ud over Pesco-projektet lyder det fra Forsvarsministeriet, at Danmark i september tilsluttede sig yderligere to programmer om militær mobilitet – herunder Det Europæiske Forsvarsagentur.

I Pesco-projektet deltager Danmark sammen med 24 andre EU-medlemsstater og tredjelande som Canada, USA og Norge.

/ritzau/

Andre læser også