AVIZ

ChatGPT er blevet kåret som Årets ord

FILE PHOTO: Illustration shows ChatGPT logo

Men en ny teknologisk udvikling, som har fyldt meget blandt danskere det sidste år, tog sejren.

Klog på Sprog på DR P1 og Dansk Sprognævn har fredag offentliggjort, at ChatGPT er blevet kåret som det ord, der bedst karakteriserer 2023.

Det skriver både DR og Dansk Sprognævn på deres hjemmesider.

ChatGPT er en såkaldt generativ kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold på baggrund af enorme mængder data.

Det vil sige, at den både kan skrive festsange, digte, skoleopgaver og løse komplekse opgaver.

ChatGPT er udviklet af firmaet OpenAI.

Dansk Sprognævn har stået for at indsamle nomineringerne, som danskerne har stået for.

Derudover har jurymedlemmerne selv haft ti ord med, hvoraf to ord blev udvalgt: prompte og forperson. Det skriver DR.

Årets jury består af digter Amina Elmi, forfatter og journalist Kirsten Jacobsen, assisterende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Andrea Alberte Steengaard, direktør ved Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen, og vært på ‘Klog på Sprog’ Adrian Hughes.

ChatGPT er blevet udvalgt på baggrund af en række dueller mellem jurymedlemmerne, der over for hinanden har argumenteret for ordene på skift.

Den kunstige intelligens vandt i sidste ende over ordene koranafbrænding og iltsvind.

Ifølge Dansk Sprognævn vandt ordet Kyiv sidste år, mens ordet i 2021 blev coronapas.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere