AVIZ

Canadisk fly opsnapper bankelyde under havet nær forsvunden ubåd

US-CANADA-TITANIC-SUBMERSIBLE
US-CANADA-TITANIC-SUBMERSIBLE (Handout/Ritzau Scanpix)

Det viser et internt amerikansk regeringsnotat, som er kommet i hænderne på det amerikanske medie Rolling Stone.

– RCC Halifax (redningsstation i det østlige Canada, red.) sendte en P8, Poseidon, som fra luften kan skanne under vandet, på vingerne, lyder det i en mail til det amerikanske indenrigsministerium.

– P8’eren lagde ekkolod ud, som registrerede en kontakt på et punkt tæt på ulykkesstedet. P8’eren hørte bankelyde i området hvert 30. minut. Fire timer senere blev der lagt flere ekkolod ud, og der kunne stadig høres banken.

Det er endnu ikke klart, om bankelydene kan stamme fra den forsvundne ubåd. Men det lyder i notatet, at de “indikerer et fortsat håb om overlevende”.

USA’s kystvagt i Boston bekræfter ifølge nyhedsbureauet Reuters, at et canadisk fly har opsnappet undervandslyde i området, hvor “Titan” er forsvundet.

Den efterfølgende eftersøgning har dog endnu ikke givet pote, lyder det.

Ubåden “Titan” mistede kontakt med overfladen søndag, 1 time og 45 minutter efter den var dykket. Fartøjet forsvandt i havet 1448 kilometer fra halvøen Cape Cod i den amerikanske delstat Massachusetts.

Ubåden havde kurs mod vraget af “Titanic”, der ligger knap fire kilometer under Atlanterhavets overflade.

“Titan” opereres af firmaet OceanGate.

De fem personer om bord er OceanGates direktør, Stockton Rush, milliardæren Hamish Harding, en pakistansk forretningsmand og hans søn, samt en fransk dykker og Titanic-ekspert ved navn Paul-Henry Nargeolet.

Ifølge OceanGate har ubåden en kapacitet til at have fem personer om bord i 96 timer.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere