AVIZ

Buschauffør havde drukket øl og vin – politiet beholder bussen

Ubådssagen fortsætter i Københavns Byret

Det skriver TV 2 Fyn om et grundlovsforhør med den 50-årige chauffør.

Sagen blev opdaget af politiet, fordi bussen var impliceret i et uheld på motorvejen ved Blommenslyst fredag klokken 13.30.

Bussen kom kørende mod øst, da den først påkørte en forankørende bil i det ene spor og derefter ramte en bil i det andet spor, oplyser vagtchef Peter Vestergaard.

I bussen var der flere passagerer, som er blevet afhørt om kørslen, har politiet oplyst til Ritzau.

Chaufføren har ikke kørekort. Og desuden har politiet sigtet ham for spirituskørsel.

Oveni mener Fyns Politi, at også en bestemmelse i straffeloven er overtrådt. Nemlig den, der handler om at udsætte andre for fare ved hensynsløs opførsel.

Dermed falder chaufføren ind i kategorien vanvidskørsel.

Men i Retten i Odense mener dommeren ikke, at der er grundlag for varetægtsfængsling, skriver TV 2 Fyn.

Der er ikke en begrundet mistanke om, at han optrådte hensynsløst og udsatte andre for fare.

Ved retsmødet var bussens ejer dukket op for at få bussen udleveret, men sådan gik det ikke. Politiets beslaglæggelse er opretholdt, indtil der er kommet et endeligt svar på chaufførens promillle.

/ritzau/

Andre læser også