AVIZ

Burnley-sejr er ifølge ten Hag vendepunktet for kriseramte United

FBL-ENG-PR-BURNLEY-MAN UTD

Men lørdagens 1-0-sejr på udebane mod Burnley markerer vendepunktet. Det mener i hvert fald Manchester United-manageren Erik ten Hag.

– Det er blot én sejr, men vi har set, at der er sammenhold og kampvilje – en rigtig god ånd i omklædningsrummet, siger han på et pressemøde efter kampen.

Med sejren rykker Manchester United op på 8.-pladsen i Premier League, hvilket må formodes at lette presset bare en lille smule på hollænderen, hvis fremtid i klubben nogle har sået tvivl om efter den ringe sæsonstart.

Men med lørdagens præstation beviste Manchester United ifølge ten Hag, at mandskabet trods alt har lidt at byde på.

– Det, vi har set, er, at når man forsvarer med 11 spillere, så er det meget svært at gøre det imod dette Manchester United-hold, siger han.

Den 35-årige forsvarsspiller Jonny Evans, der for nylig er vendt tilbage til Manchester United, hvor han fik sin fodboldopdragelse, spillede en afgørende rolle i opgøret.

Ud over at levere assisten til Bruno Fernandes’ fremragende mål, førte han an i den på dagen kompakte defensiv, der ellers har lukket ti mål ind i de seneste tre kampe.

– Det var den bedste aften i mit liv. Jeg elskede hvert enkelt minut af kampen, siger han.

– Det var min kamp nummer 200 for Manchester United, og jeg troede aldrig, jeg ville nå det antal.

Danske Rasmus Højlund var i startopstillingen for United, men han formåede ikke at gøre meget væsen af sig selv.

/ritzau/AFP

Andre læser også