AVIZ

Briterne sender krydsermissiler til Ukraine

BRITAIN-AVIATION-SHOW-AEROSPACE-MANUFACTURING
BRITAIN-AVIATION-SHOW-AEROSPACE-MANUFACTURING (Ben Stansall/Ritzau Scanpix)

– Jeg kan bekræfte, at Storbritannien donerer Storm Shadow-missiler til Ukraine, siger han.

Krydsermissilerne skal være med til at sikre, at ukrainerne kan forsvare deres land mod de russiske angribere, påpeger han.

Der er tale om langtrækkende raketter med konventionelle sprængladninger.

Krydsermissiler har den særlige egenskab, at de kan flyve i meget lav højde frem mod målet.

Tv-stationen CNN kunne tidligere på dagen med vestlige embedsfolk som kilder melde, at Storbritannien allerede har leveret de første krydsermissiler til Ukraine.

Inden havde Ukraines regering givet løfte om, at raketterne kun vil blive brugt på ukrainsk landområde og ikke på russisk.

Ukraine har længe blandt dets vestlige allierede efterspurgt langtrækkende våben. De er nu på vej i form af krydsermissiler.

/ritzau/Reuters

Andre læser også