Ekstra orlov til tvillingeforældre og skattelettelser til unge under 18 år er blandt nye tiltag i den forsinkede finanslov for 2023.
Det viser den brede aftale, som regeringen, SF, Liberal Alliance, De Radikale og Dansk Folkeparti mandag har indgået.
Partierne vil konkret give 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Der er til det afsat 5 millioner kroner i 2023, 48 millioner kroner i 2024 og 95 millioner kroner årligt fra 2025.
Modellen for den ekstra barsel skal dog først drøftes “senere på året”, lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Et andet nyt tiltag i forhold til regeringens finanslovsudspil er en skattelettelse til unge. Bundfradraget for unge under 18 år hæves fra 38.400 kroner til 48.000 kroner. Det er det beløb, som må indtjenes, uden at der betales skat.
Tiltaget koster 35 millioner kroner årligt fra 2023.
Af andre nye initiativer er en videnstaskforce om PFAS, forhøjet grænse for aktiesparekonto, yderligere penge til Dyrenes Vagtcentral og ligestilling af tilbud til voldsudsatte mænd.
Regeringen lagde oprindelig op til, at der var en ramme på 200 millioner kroner til nye initiativer for resten af Folketinget at forhandle op. I løbet af forhandlingerne er det beløb steget til 350 millioner kroner, hvilket stadig er markant mindre end normalt.
Finansminister Nicolai Wammen (S) kalder det stadig “en stram og ansvarlig finanslov”.
– Det er en finanslov, som ikke puster til inflationen, men bekæmper den, siger Nicolai Wammen på et pressemøde mandag eftermiddag.
Blandt de store poster på finansloven er den såkaldte Ukrainefond, hvor der er afsat cirka syv milliarder kroner i 2023. Finansloven indeholder også inflationshjælp og penge til domstolene. Det er alle tiltag, der var en del af regeringens finanslovsudspil.
Finanslovaftalen skal i midten af maj vedtages i Folketingssalen, hvorefter den historisk forsinkede finanslov endeligt vil være på plads.
Årets finanslov har været undervejs i næsten otte måneder, og den bliver præsenteret omkring fem måneder senere end sædvanligt.
Det skyldes, at statsminister Mette Frederiksen (S) sidste efterår udskrev folketingsvalg, som blev afholdt 1. november. Efterfølgende trak regeringsdannelsen ud til midt i december.
/ritzau/
Andre læser også
