AVIZ

Borgmestre trodser regeringen og ønsker at ukrainere bliver

Kommunalpolitisk Topmøde 2022 fredag i Aalborg
Kommunalpolitisk Topmøde 2022 fredag i Aalborg (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Men flere borgmestre ser gerne, at dem, der vil, kan blive. En af dem er Jens Ejner Christensen (V), der er borgmester i Vejle Kommune.

– Vi har rigtig mange industrivirksomheder, en plejesektor og en hotelbranche, der efterspørger det.

– Så vi har egentlig masser af jobopslag og stillinger, som man med en ret lille omskoling og nogle få sprogkundskaber kan komme ind i, siger Jens Ejner Christensen.

En ny undersøgelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at knap fire ud af ti ukrainere ønsker at blive efter krigen.

Det er flere end forventet, siger ministeren på området, Kaare Dybvad Bek (S), til Børsen og Kristeligt Dagblad. Men udgangspunktet er, fortæller han aviserne, at ukrainerne skal tilbage, når det er sikkert.

– Vores udgangspunkt er, at de skal tilbage og genopbygge deres land. Det er sådan set også det, som Ukraines egen regering har sagt, siger han eksempelvis til Kristeligt Dagblad.

Ministeren påpeger dog, at når særloven engang udløber, kan ukrainerne søge om tilladelse til at blive efter eksempelvis erhvervsordninger.

Birgit Hansen (S) er borgmester i Frederikshavn Kommune. Hun siger, at ukrainerne generelt gerne tager job i brancher, de ikke arbejdede inden for i hjemlandet.

Hun minder også om, at integrationen ikke er en nem proces.

– Vi skal huske at tale om, at nogle af dem har det svært. Nogle af dem er traumatiserede, og nogle har mistet.

Alligevel ville heller ikke hun have noget imod, hvis flere bliver efter krigen:

– Vi vil gerne have flere borgere, for vi er ikke begunstiget. Her dør flere erhverv, end der bliver født.

– Det er ikke sikkert, at alle 98 kommuner ligner hinanden på det her punkt. Men i Frederikshavn vil vi rigtig gerne have arbejdskraft, siger hun.

Netop på grund af behovet for, at ukrainerne hjælper til med at genopbygge landet, kalder Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S), det for en “egoistisk holdning” at have, når han håber på, at flere bliver permanent.

– Men ud fra en egoistisk synsvinkel tror jeg, det vil være godt for kommunen, hvis en del bliver. Vi har brug for arbejdskraft – som kommune og i vores virksomheder.

/ritzau/

Andre læser også