AVIZ

Boligmarkedet vågner op igen

Foto: Depositphotos.com
Foto: Depositphotos.com

En deadline betyder, at mange danskere skynder sig at købe ejerlejligheder. Ifølge tal fra Boligsiden er antallet af salg i juli steget markant, hvis der sammenlignes med samme måned sidste år. Det vidner altså om, at flere og flere danskere i dag begynder at købe boliger. Helt konkret er tallet steget til 6000 salg, hvilket er 1000 mere end sidste år i juli. 

Boligøkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank udtaler følgende til DR: “Vi kan bestemt tale om et boligmarked, der er ved at genfinde formen. Det sker efter et hårdt efterår, hvor handelsaktiviteten drønede ned i det laveste i mere end et årti”.

Det generelle tal for bolig typerne, der sælges er steget, men særlig en bestemt type bolig er populær blandt danskerne. Det drejer sig om salget af ejerlejligheder, der er nemlig 46% højere ifølge DR. Priserne på ejerlejligheder er faldet, hvilket kan være en af grundene til, at flere danskere har valgt at købe ejerlejligheder. 

Flere årsager kan ligge bag

Flere boligøkonomer mener, at der er en række af forskellige grunde til, at salget er steget så markant. De mener, at prisen er afgørende. De faldende priser har altså fået danskerne i gang med deres boligkøb. Det er man hos Nykredit ikke helt enig i. De mener, at hovedårsagen skyldes noget andet. De mener, at grunden er, at der indføres nye boligskatter gældende fra 1. januar 2024. 

De nye boligskatter kan betyde, at skatten på området for ejerlejligheder kan stige markant. Man vil dog ikke blive ramt af skatterne, hvis du ejer boligen før udgangen af året. Netop denne grund peger Nykredit på som hovedårsagen til, at danskerne er ved at komme tilbage på boligmarkedet med deres øjne på ejerlejlighederne. 

Skatterabat kan være hovedårsagen ifølge boligøkonom

Politikerne har nemlig indført, at du kan få en skatterabat, hvis din samlede boligskat vil komme til at stige sådan, at du ikke kommer til at betale mere i skat end i 2020. Du skal kun betale den ekstra skatteregning, hvis du overtager lejligheden efter årets udgang. Der kan årligt være besparelser for op mod 5.000-15.000, hvis der købes inden årsskiftet. 

Det betyder dog også ifølge landets boligøkonomer, at priserne på lejlighederne vil falde næste år. Men hvis du spørger boligøkonom Mira Lie Nielsen, så er skatterabatterne vigtigere for danskerne end mulige pris- eller rentefald i fremtiden.

Andre læser også