AVIZ

Bilsalget bliver stadig bedre

FOTO: De Danske Bilimportører
FOTO: De Danske Bilimportører

Pressemeddelelse

1.3.2023 06:55:39 CET | De Danske Bilimportører

Efter mange måneders fald i indregistreringerne i 2022, begyndte det at lysne i januar 2023, hvor antallet af nyregistreringer steg. Denne udvikling er fortsat i februar, hvor antallet af nyregistrerede biler igen er vokset sammenlignet med samme måned sidste år.

I løbet af februar er der kommet 11.597 nye personbiler ud på de danske veje, hvilket er en stigning på 13,7 procent. Det betyder, at årets første måneder har budt på i alt 22.000 nye personbiler, hvilket er en stigning på 12,3 procent i forhold til begyndelsen af 2022.

”Bilåret 2023 er startet godt, men fra et lavt udgangspunkt. Der er kommet gang i leveringerne af nye biler til stor glæde for os i bilindustrien, men også især for de mange danskere, der har ønsket sig en ny bil,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Elbilerne stormer frem

Det er særligt elbilerne, der oplever fremgang på det danske marked. Februar bød på 3.148 nye elbiler, hvilket er en stigning på 83,3 procent sammenlignet med sidste år. Det betyder også, at der allerede er kommet 5.350 nye elbiler ud på de danske veje i 2023, hvilket er 58,1 procent flere end sidste år. Omvendt ser det ud for plug-in hybriderne, der taber markedsandele, og er gået tilbage med 31 procent i februar sammen lignet med sidste år.

”Danskerne er ved at omstille sig til elbilerne, og det går stærkt. Det skaber et stigende behov for flere ladestandere, så opladning af bilen bliver let tilgængelig – både i hverdagen og på de længere ture”, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Bilstatistik.dk

Andre læser også