– Jag tror ikke, at den har nogen virkelig konsekvens, siger Biden, som blev bedt om at kommentere udtalelsen ved et pressemøde i Washington sent torsdag.
– Jeg forventer at møde præsident Xi engang i fremtiden – i den nære fremtid, siger den amerikanske præsident, som tirsdag kalde Xi for en diktator.
Den amerikanske præsident giver udtryk for, at han ikke har til hensigt at nedtone sin retorik i fremtiden.
– Idéen om, at jeg skulle undgå at sige, hvad jeg mener, når det gælder relationerne til Kina – at jeg skulle undgå at sige, hvad jeg synes, er fakta, når det gælder relationerne til Kina. Det er ikke noget, som jeg kommer til at ændre på.
Det var tirsdag, at Biden fremsatte udtalelsen om Xi ved et fundraiser-arrangement i Californien. Det var, dagen efter at USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, havde mødt Xi i den kinesiske hovedstad, Beijing.
Formålet med Blinkens tur til Kina var at lette spændingerne mellem de to lande.
Under arrangementet i Californien sagde Biden, at Xi var meget flov, da en kinesisk ballon for nylig blev blæst ud af kurs over USA.
– Årsagen til, at Xi Jinping blev meget oprevet, da jeg skød ballonen fyldt med spionudstyr ned, var, at han ikke vidste, at den befandt sig der, sagde Biden.
– Det er meget pinligt for diktatorer, når de ikke ved, hvad der foregår. Det var ikke meningen, at ballonen skulle have været, hvor den var. Den var blæst ud af kurs.
I februar fløj en formodet kinesisk spionballon over USA’s luftrum. Netop denne hændelse samt udveksling af besøg mellem USA og Taiwan har for nylig øget spændingerne mellem USA og Kina.
Under mandagens møde mellem Blinken og Xi blev de to enige om at stabilisere forholdet mellem Washington D.C. og Beijing, så den ikke optrappes til en reel konflikt.
Dog lykkedes det ikke de to at nå frem til noget større gennembrud under deres 40 minutter lange møde.
Blinkens tur til Kina er det mest højtstående amerikanske besøg, mens Biden har været amerikansk præsident.
/ritzau/dpa
Andre læser også