AVIZ

Bekendt får fængselsstraf efter voldtægt på rasteplads

Exteriør af retten i Randers mm.

Det er Retten i Randers, der har afsagt dommen, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Offeret og den dømte “var begyndt at se hinanden” og havde mødtes et par gange forud for voldtægten.

Voldtægten blev begået en sen aften på en rasteplads under en køretur.

Specialanklager Jesper Rubow fortæller, at manden, Mathias Malthe Drægert, nægter sig skyldig, og at der efter hans opfattelse var tale om frivillig sex.

Men kvinden har altså en anden udlægning af episoden.

– Den 19-årige kvinde fortalte kort efter episoden sin mor om voldtægten, og i retten gav hun en detaljeret forklaring af, hvad der var sket, og at hun tydeligt havde sagt fra.

– Den tiltalte forklarede omvendt, at de havde haft frivillig sex, men retten fandt altså kvindens forklaring mere troværdig, siger Jesper Rubow i pressemeddelelsen.

Overgrebet fandt sted den 17. maj.

Ud over voldtægten blev Mathias Malthe Drægert dømt for to tilfælde af vold ved i juni 2022 at have sparket en kvindelig bekendt og for i juli 2022 at have slået en mandlig bekendt i ansigtet og taget halsgreb på ham.

Derudover blev han dømt for hærværk ved at have slået hul i en dør på den adresse i Randers, hvor han havde overfaldet den anden mand.

Den 19-årige erkendte hærværket, men nægtede sig skyldig i de andre forhold. Han har taget betænkningstid, i forhold til om han vil anke dommen.

Det har han to uger til at overveje.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere