AVIZ

Bankkunder kan igen betale med kort og logge på netbank

Sydbank
Sydbank (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Det oplyser bankerne på deres hjemmesider og på Facebook søndag formiddag.

Lørdag meddelte bankerne, at net- og mobilbanker var ustabile. Samtidig var der udfordringer med kortbetalinger.

Ifølge Sparekassen Sjælland-Fyn var der tale om en teknisk fejl.

– Problemerne er nu løst, og du kan derfor igen bruge dine løsninger, skriver banken på sin hjemmeside søndag klokken 09.45.

Samme melding lyder fra Sydbank i en opdatering på Facebook søndag klokken 09.40.

– Net- og mobilbank samt kortbetaling kører stabilt igen. Vi beklager endnu engang det bøvl, I har oplevet i løbet af i går (lørdag, red.), skriver Sydbank.

Det fremgår ikke, præcis hvad de tekniske fejl består i.

På Facebook skrev Sydbank dog i en kommentar lørdag, at problemerne ikke havde at gøre med mobilappen, men at det var “driften af de bagvedliggende systemer, der er ustabil”.

Alle fire banker beklager de gener, problemerne har medført for deres kunder lørdag til søndag.

/ritzau/

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere