– Det er ikke dem, vi snakker allermest om, men de er alligevel forholdsvis udbredte, og alle kender dem, siger en af redaktørerne på Den Danske Ordbog Lars Trap-Jensen.
Ifølge ham er det hverdagsord, som muligvis er fløjet under radaren indtil nu, fordi de ikke har været så dagsaktuelle, men stadig er ord, man kan støde på under avislæsningen eller høre ude i samfundet.
Ud over at dippe er fribeløb, hønsetråd, miljøskadelig, målskive og ålestram også nye ord i Den Danske Ordbog.
Den Danske Ordbog er lige nu fyldt med omkring 100.000 ord, og derfor kan de almindelige hverdagsord, som morgentrafik og musiksamling, godt blive overset.
– Det er sådan lidt ligesom ringe i vandet. Vi starter med at beskrive det centrale ordforråd, og så bevæger vi os længere og længere ud, siger redaktør Lars Trap-Jensen.
Den Danske ordbog har eksisteret siden næsten 70 år, og ingen ord er bliver slettet fra ordbogen.
Men når ordene gennem tiden ændrer betydning, bliver de revideret i Den Danske Ordbog.
– Ordbogsartiklerne skal være aktuelle, og derfor går vi efter at udskifte meget gamle ordbogsbilag.
– Det kan være ord, der er knyttet til en bestemt tid. Dem vil vi gerne have opdateret, så de opleves friske og nye, siger Lars Trap-Jensen.
/ritzau/
Andre læser også