Det fremgår af nye tal i et svar til Folketingets Finansudvalg.
Ifølge Ekstra Bladet står staten til at spare 1,4 milliarder kroner alene i 2023 i forhold til forventningerne.
Ifølge svaret mener Finansministeriet, at det skyldes en lavere tilgang til ordningen end ventet.
Ministeriet vurderer, at flere har ønsket at beholde deres efterløn – i stedet for at søge om Arne-pension – i forhold til den oprindelige vurdering.
Finansministeriet vurderer, at ordningen stadig er i gang med at blive indfaset. Derfor forventer ministeriet også, at man vil se en højere tilgang til ordningen, end man gjorde i 2022, i de kommende år.
Derfor er det forventningen, at der vil være 16.200 personer på ordningen i 2030.
Det er 200 færre, end man oprindeligt forventede.
Finansministeriet vurderer dog alligevel ifølge Ekstra Bladet, at ordningen vil blive 10,8 milliarder kroner billigere end forventet i perioden 2022 til 2030.
Hvis Finansministeriet derimod går ud fra, at tallene fra 2022 ikke er midlertidige, kan der ifølge Finansministeriets skøn være over 11.000 færre end ventet på Arne-pension i 2030.
Det fremgår også af Finansministeriets regnestykke, at man så forventer, at Arne-pensionen kan blive 19 milliarder kroner billigere i perioden 2022 til 2030.
Man har ret til at gå et, to eller tre år tidligere på pension, hvis man blandt andet opfylder betingelserne for, hvor mange år man har været tilknyttet arbejdsmarkedet.
Det antal år, man har været i arbejde, når man er 61 år, er afgørende for, om man har ret til tidlig pension.
Fra 2026 sætter man alderen op til 62 år. Også kravet for, hvor mange år man har været i arbejde, bliver sat op.
/ritzau/
Andre læser også
