AVIZ

Ansat i Alternativet genkender ikke grov behandling fra Scavenius

Theresa Scavenius

Det billede genkender Scavenius’ politiske assistent, Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt, imidlertid ikke. Det skriver Ekstra Bladet.

Hun har været ansat på deltid i Alternativet fra februar indtil nu, hvor hun har forladt partiet i protest.

Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt vil fortsat arbejde for Scavenius, nu hvor hun er blevet løsgænger, oplyser hun til Ritzau.

Hun uddyber:

– Det er overhovedet ikke et billede, jeg kan genkende – både vedrørende mit eget arbejde med Theresa, hvilket har været rigtig godt, og heller ikke et billede jeg kan genkende fra mine kolleger, siger hun.

Da Theresa Scavenius blev smidt ud af folketingsgruppen, sagde gruppeforpersonen Helene Liliendahl Brydensholst, at Scavenius havde været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer og skabt et dårligt arbejdsmiljø omkring sig.

Det afviser Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt skulle være tilfældet. Og hun kan ikke forstå, hvorfor det er meldingen fra folketingsgruppen.

– Theresa og folketingsgruppen kunne på fin vis være gået hver til sit baseret på de uenigheder, de har haft. Det handler om uenigheder og samarbejdsproblemer og ikke om os medarbejdere, siger hun.

Emilie Lucia Lumholt Stahlschmidt siger, at hun har talt med kolleger, som heller ikke har hørt om, at der skulle være foregået grov behandling.

Spørgsmål: Der er jo en del rådgivere, pressefolk og andre ansatte. Kan du udelukke, at de har oplevet grov behandling?

– Det kan jeg aldrig udelukke, siger hun.

– Men jeg har hverken oplevet det eller hørt noget om det. Det er aldrig blevet diskuteret på et personalemøde eller andet.

/ritzau/

Andre læser også