AVIZ

Anklagere går efter markant mildere dom i sag mod Alec Baldwin

FILE PHOTO: Actor Alec Baldwin in New York
FILE PHOTO: Actor Alec Baldwin in New York (David Dee Delgado/Reuters)

Baldwin er dog stadig anklaget for uagtsomt manddrab og kan ende med op til 18 måneders fængsel, hvis han findes skyldig.

Det skriver avisen The Guardian.

Baldwin er anklaget for uagtsomt manddrab på filmfotografen Halyna Hutchins, der blev skudt og dræbt under optagelserne af filmen “Rust” i 2021.

Beslutningen kommer, efter at Baldwins advokater har hævdet, at en bestemt del af våbenlovgivningen ikke var trådt i kraft, da hændelsen fandt sted. Derfor mente de heller ikke, at paragrafferne kan bruges i sagen mod Baldwin.

– Anklagerne har lavet en simpel juridisk fejl, udtaler Luke Nikas, som er en af skuespillerens advokater, ifølge retsdokumenter, skriver The Guardian.

Fra anklagemyndigheden i New Mexico lyder det, at man har taget beslutningen for at undgå juridiske uenigheder med Baldwins advokater.

– Anklagemyndighedens prioritet er at sikre retfærdighed, ikke at sikre fakturerbare arbejdstimer for storbyadvokater, lyder det i en officiel udtalelse ifølge The Guardian.

Baldwin selv har afvist, at han er ansvarlig for fotografens død. Han siger, at han tog ladegreb på revolveren, der senere blev centrum i sagen, men at han ikke trykkede på aftrækkeren.

Også en af instruktørerne bag filmen, Joel Souza, blev såret i forbindelse med hændelsen. Baldwin har fastholdt, at det var en “tragisk ulykke”.

Sikkerhedsreglerne i filmindustrien instruerer ifølge Reuters skuespillere til altid at gå ud fra, at et våben er ladt med såkaldt blank ammunition.

Blank ammunition dækker over, at det, når det affyres, ikke skyder et projektil, men at det i steder generer et glimt fra mundingsstykket og en eksplosiv lyd. Rigtig ammunition er strengt forbudt på filmset.

/ritzau/

Andre læser også