AVIZ

Anklager om stemmesnyd ved valg i Tyrkiet florerer på sociale medier

TOPSHOT-TURKEY-POLITICS-ELECTION-VOTE
TOPSHOT-TURKEY-POLITICS-ELECTION-VOTE (Umit Bektas/Ritzau Scanpix)

På det sociale medie Twitter florerer en video, hvor en person angiveligt stemmer adskillige gange på landet nuværende præsident Recep Erdogan.

Det skriver DR.

Oppositionspartiet CHP’s næstformand Oguz Salici er blandt de personer, der har delt videoen på sin Twitter-konto.

– Først blev vores valgobservatører overfaldet, og nu er disse billeder dukket op.

– Vores advokater er blevet henvist til den omtalte landsby, og vi har klaget til valgbestyrelsen. Vi kan hverken få fat i guvernøren eller politichefen, skriver Oguz Salici.

I opslaget henviser Oguz også til et opslag fra det tyrkiske medie Cümhuriyet.

Mediet skriver, at en valgobservatør fra det tyrkiske regeringsparti AKP har overfaldet et medlem af CHP ved et valgsted i Istanbul.

Årsagen var angiveligt, at medlemmet ikke ville lade valgobservatøren gå med ind i stemmeboksen med vælgere.

Opslaget fra mediet er ledsaget af en række billeder af en person med rifter på halsen og armen.

Anklagerne om vold er ikke bekræftet fra officiel side. Det er videoen, der angiveligt viser stemmesnyd, heller ikke.

/ritzau/

Andre læser også