Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Politi på det sociale medie Twitter.
– Anklagemyndigheden har nu tilkendegivet over for den tiltalte og hans forsvarer, at man vil kræve ham dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse uden en fastsat tidsgrænse for anbringelsen, lyder det.
Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at anklagemyndigheden tog forbehold for, at der kunne komme en påstand om en anden straf end fængsel.
Men hvilken konkret strafpåstand man gik efter, har ikke tidligere været kendt.
Får man en anbringelsesdom, kommer man på en psykiatrisk afdeling og bliver ikke udskrevet igen, før retten siger god for det.
Får man en behandlingsdom, kommer man ligeledes på en psykiatrisk afdeling, men det kan enten være i en bestemt periode eller behandling uden nogen slutdato. Her er det en overlæge, der beslutter, om personen kan udskrives til ambulant behandling.
Det har tidligere været fremme, at den 23-årige mand erkender de faktiske forhold, som han erindrer dem. Skyderiet skete 3. juli sidste år.
Men han nægter sig skyldig med henvisning til den paragraf i straffeloven, som handler om, at man var sindssyg i gerningsøjeblikket.
Den 23-årige mand er tiltalt for drab og drabsforsøg.
I skyderiet blev tre personer dræbt. To af dem var teenagere på 17 år – en dreng og en pige.
En 46-årig mand med russisk statsborgerskab, som boede i Danmark, var det sidste drabsoffer.
Flere blev desuden ramt af skud eller kom til skade i forbindelse med skyderiet.
Københavns Byret har afsat seks dage til at behandle sagen. Rettens sidste dag er 5. juli.
/ritzau/
Andre læser også