AVIZ

Anklager erklæres inhabil i fynsk sag om skyderi og kokain

Demonstration støtter selvmords-læge foran byret

Det skyldes, at de tre juridiske dommere i Retten i Svendborg mener, at sagens anklager er inhabil. Det skriver TV 2 Fyn.

Kort sagt betyder det, at retten fredag besluttede, at sagen ikke kan køre videre, før der er fundet en ny anklager.

Sagens kerne er en mailkorrespondance, som anklager Stefan Kristensen har haft med en mand, der skulle indkaldes som vidne i sagen.

Ifølge TV 2 Fyn fremlagde en af forsvarsadvokaterne, Anders Schønnemann Olesen, en mail, hvor anklageren skrev, at vidnet, som befinder sig i udlandet, er et vigtigt vidne.

Han har også skrevet, at vidnet kunne hjælpe med at få de tiltalte idømt mange års fængsel, og at nogle kunne blive udvist.

Anklageren afviste, at han havde forsøgt at påvirke vidnet.

Men de tre dommere i sagen nåede frem til, at mailen såede tvivl om, hvorvidt anklageren var upartisk og objektiv, skriver TV 2 Fyn.

Tyge Trier, som er en af forsvarerne, mener, at beslutningen giver et klart signal om, hvordan anklagere skal agere.

– Det er det, der er essensen, at når anklager skriver på den måde, at vidnet kan hjælpe med, at flere kan komme i fængsel i lang tid og flere blive udvist, så fungerer man ikke længere på en neutral måde, siger han til Ritzau.

Ifølge sagens anklageskrift har de tre tiltalte blandt andet været i besiddelse af skydevåben.

Et andet centralt punkt i anklageskriftet skete midt om natten i maj 2021, hvor en af de tiltalte angiveligt indfandt sig på en adresse i Skårup sammen med ukendte gerningsmænd.

Planen var, at der skulle udøves hærværk mod huset med en medbragt krukke. Det mislykkedes, da husets beboer opdagede dem, lyder det i anklageskriftet.

De tiltalte har ifølge anklageskriftet også været i besiddelse af mindst fem kilo hash og 750 gram kokain, som skulle sælges.

Fredagens retsmøde var det andet af ti. Retten har endnu ikke besluttet, om sagen kan fortsætte, eller om den skal starte forfra.

/ritzau/

Andre læser også