Det står i anklageskriftet, der onsdag er blevet frigivet til pressen.
En 17-årig pige, en 17-årig dreng og en 46-årig mand blev dræbt under skyderiet. Derudover var der flere, som kom til skade, heraf blev nogle alvorligt såret af skud.
Den unge mand er tiltalt for 11 forhold, der omhandler drab, drabsforsøg, at have fremkaldt alvorligt frygt hos bestemte personer samt for at have været i besiddelse af våben på et offentligt sted.
Anklagemyndigheden ved Københavns Politi tager i anklageskriftet forbehold for yderligere tiltalerejsning. Det vil sige, at den i dag 23-årige mand potentielt kan blive mødt af flere anklager i sagen.
Det er tidligere kommet frem, at han erkender de faktiske omstændigheder, som han erindrer dem, men at han nægter sig skyldig med henvisning til straffelovens paragraf 16. Den handler om sindssyge i gerningsøjeblikket.
Når anklagemyndigheden tager forbehold for påstand om en anden foranstaltning end fængsel, skyldes det en sandsynlighed for, at den 23-årige mand – hvis han bliver dømt – ikke findes egnet til almindelig straf.
En anden foranstaltning kan være en behandlingsdom, hvor personen bliver dømt til psykiatrisk behandling. Det kan både være i en bestemt periode eller uden længstetid.
Københavns Byret behandler sagen over seks dage fra 12. juni til 5. juli.
/ritzau/
Andre læser også