AVIZ

Amerikansk toppolitiker bekræfter møde med Taiwans præsident

(Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix)
(Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix)

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

McCarthy understreger, at mødet ikke udelukker en tur til østaten på et senere tidspunkt.

Tirsdag var der meldinger om, at Tsai Ing-wen vil rejse til Californien for at mødes med McCarthy. Det rapporterede avisen Financial Times med henvisning til kilder med kendskab til situationen.

Den nyhed kom, få timer efter at Kina havde advaret om, at det ville kunne udløse et militært svar, hvis USA igen blander sig i Taiwans og dermed Kinas indre anliggender.

Der har tidligere været spekulationer om, at McCarthy ville besøge Taiwan.

Det udløste store protester fra Kina, da hans demokratiske forgænger, Nancy Pelosi, aflagde et besøg i hovedstaden Taipei sidste år.

Besøget blev også startskuddet til Kinas langvarige militære øvelser omkring Taiwan både til vands og i luften. Taiwan sagde, at det lignede forberedelsen til en kinesisk invasion.

Kinesiske nationalister flygtede i 1949 til Taiwan, da kommunisterne overtog magten på fastlandet. Øen har siden fungeret som en uafhængig stat.

Kina kræver, at øen igen skal regeres fra Beijing.

Det afvises kategorisk af Taiwan, der har et veludviklet demokrati og er en global nøglespiller inden for it. Det er samtidig bevæbnet med nogle af verdens mest avancerede våben.

/ritzau/Reuters

Andre læser også