AVIZ

Amerikansk journalist i Rusland får forlænget fængsling

FILE PHOTO: Moscow court hears appeal by WSJ reporter Evan Gershkovich
FILE PHOTO: Moscow court hears appeal by WSJ reporter Evan Gershkovich (Evgenia Novozhenina/Reuters)

Det rapporterer det russiske nyhedsbureau Tass tirsdag.

Gershkovich, der er korrespondent i Moskva for avisen Wall Street Journal, blev i slutningen af marts anholdt i byen Jekaterinburg af den russiske efterretningstjeneste FSB.

Han risikerer 20 års fængsel.

Gershkovichs forældre har ifølge CNN været til stede i retten i Moskva tirsdag, da sønnens varetægtsfængsling blev forlænget.

Han har benægtet anklager mod ham, og USA’s præsident, Joe Biden, har kaldt hans fængsling ulovlig og forkert.

Efter tirsdagens forlængede fængsling har Det Hvide Hus i Washington krævet ham løsladt øjeblikkeligt.

– Han burde overhovedet ikke være fængslet. Journalistisk er ikke nogen forbrydelse. Han er nødt til at blive løsladt øjeblikkeligt, siger John Kirby. Han taler på vegne af Bidens nationale sikkerhedsråd.

Rusland siger, at det er første gang siden Den Kolde Krig, at en amerikansk journalist er taget på fersk gerning i forbindelse med spionage.

Gershkovich skal være fængslet frem til 30. august, afgør domstolen.

/ritzau/Reuters

Andre læser også