AVIZ

Air France og Airbus frifindes for manddrab efter styrt i 2009

FRANCE-BRAZIL-AVIATION-AIR-ACCIDENT-TRIAL
FRANCE-BRAZIL-AVIATION-AIR-ACCIDENT-TRIAL (Bertrand Guay/Ritzau Scanpix)

Det skriver Sky News.

Det var et A330-fly fra Air France, der 1. juni 2009 styrtede ned i Atlanterhavet under en flyvning i et kraftigt stormvejr.

Alle 228 om bord på maskinen omkom. Danskeren Christiane Zeuthen var om bord.

Dommen er faldet efter en to måneder lang sag. Det juridiske efterspil har dog stået på i årevis.

Domstolen finder, at selv om der er blevet begået fejl, så kunne det ikke “bevises”, at der var “kausale forbindelser” mellem fejlene og styrtet i en grad, så der var tale om uagtsomt manddrab. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Både Air France og Airbus har erklæret sig ikkeskyldige i uagtsomt manddrab.

Retssagen har været den første nogensinde i Frankrig, som handlede om, hvorvidt selskaber har gjort sig skyldige i uagtsomt manddrab. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den maksimale bøde, hvis selskaberne var blevet kendt skyldige, havde været 225.000 euro – altså knap 1,7 millioner kroner.

Dommen mandag var afslutningen på en appelsag.

I 2019 fastslog en dom, at flyets piloter blev sat i en krisesituation, som de ikke kunne forudse.

Derfor var der ikke grundlag for at føre sag mod Air France og Airbus.

De pårørende til ofrene ville imidlertid have parkeret et ansvar og mente, at Airbus og Air France ikke havde gjort nok for at uddanne piloterne til at håndtere situationen.

Anklagerne havde dog allerede forud for mandagens dom givet et praj om, at retssagen næppe ville slutte med en dom for uagtsomt manddrab.

Ved de sidste retsmøder i december erklærede de nemlig efter otte ugers retssag, at de ikke længere ville have Airbus og Air France dømt.

De mente ikke, at de kunne bevise, at selskaberne begik uagtsomt manddrab og talte her i stedet om pilotfejl.

/ritzau/

Andre læser også