Sådan lyder det fra chefstrateg i Sterna Capital Partners Mikael Olai Milhøj.
Samtidig vurderer han, at aftalen redder mange danskere fra at miste deres arbejde.
– Den amerikanske økonomi er verdens største og vigtigste. Hvis der er noget i USA, der går galt, spreder det sig som ringe i vandet til resten af verden, herunder Danmark, siger han.
– Hvis der ikke kom en aftale, ville danskernes investeringer falde i værdi, det ville blive dyrere at låne penge, og flere ville blive arbejdsløse.
Samlet set har han stadig svært ved at sætte ord på, hvor store konsekvenserne ville være, hvis der ikke kom en aftale. Men det ville blive “grimt” for hele verdensøkonomien, der ville ryge i recession, fastslår han.
Recession er et økonomisk udtryk, der betegner en periode med økonomisk nedgang.
– Der er ingen politiker, der kunne drømme om at være ansvarlig for det. Det ville være politisk selvmord, siger han.
– Aftalen betyder, at risikoen for en statsbankerot er forsvundet. Dermed kan man fortsætte arbejdet som hidtil.
Aftalen kommer i 11. time, efter at den amerikanske finansminister, Janet Yellen, lørdag dansk tid fortalte, at USA havde frem til 5. juni til at hæve gældsloftet, før det føderale regeringsorgan måtte gå i betalingsstop og risikere at misligholde sin statsgæld.
Gældsloftet står for nuværende på 31.400 milliarder dollar. Det svarer til 217.558 milliarder kroner.
Præcis hvor meget gældsloftet bliver hævet, vides endnu ikke.
Ifølge USA’s præsident, Joe Biden, er forhandlere nu ved at lægge sidste hånd på aftaleteksten.
Den skal herefter videre til Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Mikael Olai Milhøj kan ikke forestille sig, at aftalen ikke bliver stemt igennem. Det ville være alt for risikabelt, mener han.
– Der er ingen, der fremstår som vindere. I virkeligheden er der kun tabere, fordi man har indikeret undervejs, at man har været villig til at gå planken ud. Det virker helt ufatteligt, at man overhovedet har lyst til at true med det, siger han.
Ifølge chefstrategen er gældsloftet et politisk instrument, som man kan bruge til at fremtvinge indrømmelser fra sine politiske modstandere.
– Set udefra virker det som et politisk cirkus, men det er en ret stor magt, man har. Risikoen for statsbankerot siger lidt om, hvor håbløs den her regel er, mener han.
– Det er en lovgivning, der fastsætter, hvor meget gæld USA må have. Men det er ikke en lovgivning, der på nogen måde tilsiger, hvorvidt amerikanerne fører en fornuftig økonomisk politik. Det fører intet godt med sig.
Nyhedsbureauet Reuters har talt med flere kilder, der har kendskab til sagen. Det forlyder, at gældsloftet skal forhandles igen om to år.
– Og så starter det hele forfra, fordi de på et tidspunkt rammer det nye gældsloft igen. Det er noget, som økonomer, politikere og investorer efterhånden har vænnet sig til, vurderer Mikael Olai Milhøj.
Det amerikanske gældsloft blev indført i 1917.
Siden 1969 har Kongressen over 70 gange enten permanent eller midlertidigt hævet gældsloftet eller ændret betingelserne for det.
/ritzau/
Andre læser også
