AVIZ

Afspærring ved Vestre Landsret er ophævet efter bombetrussel

Vestre Landsret
Vestre Landsret (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det oplyser politiet på det sociale medie Twitter.

Onsdag formiddag blev Vestre Landsret evakueret.

Grunden var, at der var fremsat trusler mod landsretten onsdag morgen. Det var sket over telefon ifølge politiet.

Ifølge politiet var der tale om en bombetrussel.

Også de mennesker, der opholdt sig i bygningerne nær landsretten, kan nu forlade den. Dog er Asmildklostervej, landsretten og rettens parkeringsplads fortsat spærret af.

Der er ikke er anholdt nogen i sagen.

Politiet kan ikke udtale sig om, hvorvidt man leder efter bestemte personer.

Politiet skrev tidligere på Twitter, at landsretten har været udsat for hærværk natten til tirsdag.

Det er for tidligt for politiet at sige, om der er en sammenhæng, lyder det.

Midt- og Vestjyllands Politi fik anmeldelsen omkring klokken 9.15 onsdag morgen.

/ritzau/

Andre læser også