AVIZ

Afrikanske ledere er på vej til Zelenskyj og Putin med plan

South Africa United States
South Africa United States (Sergei Chirikov/Ritzau Scanpix)

Det bekræfter Ramaphosas kontor.

Han og de øvrige afrikanere skal mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag i Kyiv. Lørdag har de et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Skt. Petersborg.

Ramaphosa leder den afrikanske delegation sammen med Senegals præsident, Macky Sall.

Delegationen omfatter også lederne for Zambia, Comorerne og Egyptens premierminister.

Reuters har set et udkast til et dokument fra de afrikanske ledere. De vil forsøge at mægle i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Det indeholder flere forslag til, hvad de ser som udgangspunkt for en løsning.

Det kan blandt andet omfatte en tilbagetrækning af de russiske soldater. Men også at Ruslands taktiske atomvåben fjernes fra Hviderusland, og at en anholdelsesordre på Putin fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) suspenderes. Endelig at der lettes på sanktionerne mod Rusland.

Det foreslås også, at der indgås en “betingelsesløs aftale for korn og gødning”.

Krigen har besværliggjort leverancerne af korn fra Ukraine og gødning fra Rusland. Det har især de afrikanske lande fået at mærke. Både i form af manglende leverancer og stigende priser.

/ritzau/Reuters

Andre læser også

Vigtigheden af affaldssortering

    Affaldshåndtering er en essentiel del af at beskytte miljøet og fremme bæredygtighed. Ved at sortere vores affald korrekt kan vi reducere mængden af affald, der ender på lossepladser, mindske forureningen [...]
    Læs mere

    Find de smukkeste smykker

      Smykker har i årtusinder været en integreret del af menneskets kultur og selvudtryk. Fra de antikke civilisationers prægtige guldkreationer til nutidens moderne design er smykker mere end blot tilbehør – [...]
      Læs mere