AVIZ

Afgørelse forhindrer Trump i at gå efter vidner i valg-sag

EU-Trump-Steele Dossier-Lawsuit

I sagen er republikaneren anklaget for at have forsøgt at omstøde valgresultatet ved USA’s præsidentvalg i 2020 – et valg, som han tabte til demokraten Joe Biden.

Mandagens afgørelse forhindrer Trump og advokaterne i sagen i personligt at gå efter den særlige anklager Jack Smith, anklagere, der samarbejder med ham, og rettens personale.

Det forhindrer også Trump i offentligt at diskutere potentielle vidners vidneudsagn.

Ved et retsmøde i august erklærede Donald Trump sig ikke skyldig i sagens fire forhold.

Her er han anklaget for at have lavet en sammensværgelse med det formål at bedrage USA, at lave en sammensværgelse for at forhindre en officiel proces, hindring af og forsøg på at hindre en officiel proces og at lave en sammensværgelse mod retten til at stemme og at få sin stemme optalt.

/ritzau/Reuters

Andre læser også