Det oplyser mandens forsvarsadvokat, Luise Høj, fredag i en mail til Ritzau. Samtidig oplyser hun, at hun vil søge om tilladelse til at få spørgsmålet prøvet ved Højesteret.
Det kræver imidlertid en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, og Luise Høj vil bede Højesteret om at tillægge ansøgningen opsættende virkning, som det hedder på jurasprog.
Det betyder med andre ord, at hun vil have Højesteret til at lade navneforbuddet gælde, indtil den har truffet en endelig afgørelse.
Den 23-årige mand blev anholdt 3. juli sidste år, umiddelbart efter at han havde skudt og dræbt tre personer i storcentret. Seks andre blev ramt af skud og såret, og endnu flere var ifølge anklagemyndigheden i livsfare.
I sidste uge begyndte retssagen mod den 23-årige ved Københavns Byret.
Her kunne Luise Høj fortælle, at hendes klient ikke bestred, at han havde skudt, dræbt og såret personer. Men han huskede ingenting, og derfor kunne han heller ikke komme med en reel erkendelse.
Den 23-årige er psykisk syg og er vurderet til at have været utilregnelig i gerningsøjeblikket på grund af sindssygdom. Af samme grund vil anklagemyndigheden have ham dømt til psykiatrisk anbringelse på ubestemt tid i stedet for en fængselsstraf.
Ifølge dansk ret kan gerningsmænd, som var utilregnelige på grund af sindssygdom nemlig ikke straffes.
Og det er netop mandens sindssygdom, som er Luise Højs argument for, at der bør være navneforbud i sagen. Det afviste Københavns Byret imidlertid forud for retssagens start.
Luise Høj kærede den afgørelse til Østre Landsret og fik dommeren i byretten til at tillægge kæremålet opsættende virkning. Dermed gjaldt navneforbuddet – trods ophævelsen – frem til, at landsretten havde truffet afgørelse.
Det har den nu, og landsretten var altså enig i byrettens betragtning om, at hensynet til den tiltalte må vige for princippet om offentlighed i retsplejen på grund af sagens alvorlige karakter og samfundsmæssige betydning.
Et navneforbud er ikke kun et forbud mod at offentliggøre en persons navn. Også andre oplysninger om personen, som røber hans eller hendes identitet, er omfattet.
De fleste medier vil selv i sager uden navneforbud af etiske grunde først skrive navn på en tiltalt, når vedkommende er dømt, medmindre der er gode grunde, som taler for at nævne navnet.
Navnlig når der er tale om psykisk syge personer, tages der i de fleste medier et særligt hensyn.
Alligevel protesterer medierne ofte mod et navneforbud, netop fordi det kan påvirke muligheden for at bringe andre oplysninger om sagen, da disse kan være på grænsen af, hvad der er tilladt, når der er navneforbud.
Det kan for eksempel være oplysninger om, hvor en person bor, hvad hans beskæftigelser er, hans alder og eventuelle karakteristika.
Det vides endnu ikke, hvornår Højesteret vil tage stilling til Luise Højs anmodning.
/ritzau/
Andre læser også
