AVIZ

Markant flere fik EU-asyl i 2022: Flest ansøgere er fra Syrien

Roxham Road, an unofficial crossing point from New York State to Quebec for asylum seekers in Champlain
Roxham Road, an unofficial crossing point from New York State to Quebec for asylum seekers in Champlain (Christinne Muschi/Reuters)

Antallet af godkendte asylansøgninger i EU steg med 40 procent sidste år sammenlignet med året før.

Det fremgår af data offentliggjort af EU’s statistikkontor, Eurostat.

I alt fik 384.245 personer asyl i EU i 2022.

Tyskland gav flest mennesker asyl. 41 procent af alle asylgodkendelser i EU blev givet af myndighederne i Tyskland.

Den største gruppe, der fik asyl i 2022, var syrere efterfulgt af afghanere og venezuelanere.

Næsten hver tredje asylansøger – 29 procent – kom fra Syrien, og næsten hver fjerde – 23 procent – var fra Afghanistan.

Seks procent af asylansøgerne kom fra Venezuela.

Tyskland godkendte markant flere asylansøgninger end de øvrige EU-lande.

Mens Tyskland stod for 41 procent af alle godkendelser, blev 13 procent af asylgodkendelserne givet i Frankrig, 10 procent i Italien og 9 procent i Spanien.

/ritzau/

Andre læser også