AVIZ

Sanger og aktivist Harry Belafonte er død – 96 år

Music Library of Congress
Music Library of Congress (Andy Kropa/Ritzau Scanpix)

Den amerikanske sanger, aktivist og skuespiller Harry Belafonte er død i en alder af 96 år.

Det skriver New York Times. Belafonte døde tirsdag af hjertesvigt, oplyser hans talsmand, Ken Sunshine, ifølge avisen.

Belafonte var i 1950’erne en af få sorte musikartister, der formåede at slå igennem og på den måde nedbryde de racemæssige barrierer, der dengang herskede inden for populærkultur.

Senere blev han også en forkæmper for sortes rettigheder i USA.

Han er især kendt for sangen “Day-O (The Banana Boat Song). Hans album “Calypso” fra 1956 menes at være det første fra en enkeltstående artist til at blive solgt i mere end en million eksemplarer, skriver New York Times.

/ritzau/

Andre læser også