AVIZ

Rusland udviser mere end 20 tyske diplomater

Russian President Putin chairs a Security Council meeting outside Moscow
Russian President Putin chairs a Security Council meeting outside Moscow (Sputnik/Reuters)

Rusland vil udvise mere end 20 tyske diplomater,

Det oplyser talsperson for Ruslands udenrigsministerium Maria Zakharova lørdag til det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.

Det skriver Reuters.

Udvisningen kommer som gengæld for, at Tyskland tidligere har udvist russiske diplomater. Det siger Zakharova ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Ministeriet havde tidligere lørdag varslet, at det ville ske som en gengældelse for “fjendtlige handlinger” fra den tyske regering.

I Berlin vil det tyske udenrigsministerium i første omgang hverken be- eller afkræfte meldingen fra Moskva.

– Vi har noteret os udtalelserne fra talskvinden for det russiske udenrigsministerium, lyder det ifølge det tyske nyhedsbureau dpa i en meddelelse fra det tyske ministerium.

Tysklands regering har i de seneste uger været i kontakt med Rusland angående bemanding af de to landes diplomatiske missioner.

Der er ikke yderligere detaljer fra det tyske ministerium lørdag.

Dog bekræfter det ifølge dpa, at et russisk regeringsfly lørdag morgen fløj fra Moskva til Berlin. Det skete med særtilladelse, idet russiske fly i øvrigt er bandlyst fra luftrummet over EU’s område.

Senere lørdag fløj flyet retur til Moskva, hvor det landede lørdag eftermiddag.

Det er ikke bekræftet, om de udviste diplomater var om bord på flyet.

/ritzau/

Andre læser også