AVIZ

Verdens største rumraket er sendt af sted med stort jubelbrøl

SpaceX''s next-generation Starship spacecraft lifts off from the company''s Boca Chica launchpad
SpaceX''s next-generation Starship spacecraft lifts off from the company''s Boca Chica launchpad (Spacex/Reuters)

Verdens største rumraket, “Starship” fra SpaceX, er torsdag eftermiddag dansk tid blevet sendt af sted fra en rumbase i Texas.

Det viser direkte billeder af opsendingen fra britiske BBC.

“Starship” er opsendt fra SpaceX’s rumbase i Boca Chica i den amerikanske delstat Texas tæt på den mexicanske grænse. Den blev sendt af sted nogle få minutter efter den planlagte opsending klokken 15.28 dansk tid.

Opsendingen skulle oprindeligt have fundet sted mandag. Det blev dog udskudt, fordi en af trykventilerne var frossen.

Der var derfor tydelig euforisk stemning hos “Starship”-holdet, da det torsdag blev oplyst, at opsendingen ville finde sted.

De tilstedeværende på rumbasen – herunder SpaceX-ejer Elon Musk – talte i fællesskab ned fra ti og fejrede opsendingen i stor fælles jubel.

/ritzau/

Andre læser også