AVIZ

Flere sommerhuse til salg – og de ligger kortere tid

PLUS/PFS Tænk over dette før du udlejer sommerhuset
PLUS/PFS Tænk over dette før du udlejer sommerhuset (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Det viser nye tal fra Finans Danmark.

Kigger man i hele landet, er der nu lidt mere end 4000 fritidshuse på markedet. Det er knap seks procent flere end måneden før.

Men selv om der er kommet flere sommerhuse til salg, lader det stadig til at der er købere til dem. Liggetiden på sommerhuse tog nemlig også et fald i marts sammenlignet med måneden før.

Det betyder, at sommerhusmarkedet løber med solstrålehistorien på det danske boligmarked, mener Bo Sandberg, skatte- og boligøkonom i Dansk Industri.

– Årsagerne er flere – men set i forhold til før corona er udbuddet stadig ganske lavt, og der er samtidig stor interesse og mulighed for en ekstraindtægt ved udlejning af sommerhuse, skriver han i en kommentar.

Kigger man derimod på det samlede boligmarked, er der ikke kommet mere at vælge mellem.

Foråret plejer ellers at være tiden for flere salgsskilte, påpeger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

– Vi ser en lidt usædvanlig udvikling i antallet af salgsskilte på boligmarkedet, som bremser totalt op. Det er ellers sæson for flere varer på hylderne hos ejendomsmæglerne, men det udeblev i marts, skriver han i en kommentar.

Samlet set – og uden at tage højde for sæsonudsving – steg antallet af udbudte boliger med 0,1 procent ifølge Jeppe Juul Borre.

Det dækket over en stigning i antallet af sommerhuse og et fald i antallet af lejligheder. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse holdt sig mere eller mindre i ro.

Boligpriserne steg for første gang i mange måneder i marts. Det viste tal fra Boligsiden tidligere i april.

Her kan det få betydning for udviklingen fremover, hvis udbuddet holder sig i ro, mener Jeppe Juul Borre.

– Holder det ved gennem foråret, så vil det holde en hånd under boligpriserne, som steg i marts for første gang siden sommer, skriver han.

/ritzau/

Andre læser også