Sagen indledes 30. oktober og slutter 19. marts og kører over 28 dage.
Fra anklagemyndigheden var statsadvokat Torben Thygesen og Kia Reumert mødt op. Over for dem sad Lars Findsens to forsvarsadvokater, Lars Kjeldsen og David Neutzsky-Wulff.
Torben Thygesen indledte med at gøre dommer Ulrik Jørgensen opmærksom på, at retsmødet efter hans opfattelse skulle foregå uden adgang for tilhørere.
På Retten i Lyngbys retsliste stod der i sidste uge, at retsmødet var offentligt. Men det var en fejl. Dommer Ulrik Jørgensen valgte derfor at bede de to fremmødte repræsentanter fra pressen om at forlade lokalet.
Forberedende retsmøder, som finder sted inden selve retssagen, den såkaldte hovedforhandling, er ifølge retsplejeloven nemlig ikke offentlige.
Oprindeligt var det meningen, at sagen skulle have været behandlet i Københavns Byret, og her var sagen sådan set allerede berammet med datoer.
Men Lars Findsen ville have sagen flyttet til Lyngby – den retskreds, han selv bor i – for det var her, sagens påståede forbrydelser angiveligt var begået.
Det afviste både byret og landsret, men Højesteret gav Findsen ret, og derfor skulle der findes nye datoer i Retten i Lyngby.
Det er dog så som så med det nye. For også i Københavns Byret var sagen berammet til at begynde 30. oktober og slutte i marts. Så kun geografien og ikke kronologien er der altså blevet lavet om på.
Hvad der nærmere ligger bag Findsens modvilje over for en retssag i Københavns Byret fortaber sig i det uvisse. Men Findsen havde i sagens tidlige fase modvind i netop Københavns Byret, hvor han blev varetægtsfængslet 9. december 2021.
11 dage senere indvilgede Findsen i at lade fængslingen fortsætte, men i både januar og februar krævede han foran en københavnerdommer forgæves at blive løsladt.
Efter at have fået sin fængsling forlænget den 4. februar gik Findsen til Østre Landsret, som små to uger senere fastslog, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fængsle Findsen.
Lars Findsen er fritaget for tjeneste fra sin post som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, da han er under anklage for at have røbet statshemmeligheder og for brud på sin tavshedspligt.
Anklagemyndigheden har afvist at give aktindsigt i den del af anklageskriftet, som beskriver, hvilke oplysninger der er tale om. Det er også hemmeligholdt, hvem oplysningerne skulle være givet til.
Dog fremgår det af anklageskriftet, at der er er tale om to journalister.
Derudover har Lars Findsens ven, den tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, sagt til flere medier, at han er en af de personer, som er nævnt i anklageskriftet, som Findsen skulle have fortalt de hemmelige oplysninger.
Flere medier mener desuden at vide, at oplysningerne skulle dreje sig om et samarbejde mellem Danmark og USA, som angår tapning af kommunikation fra kabler, der går gennem dansk territorium.
Efterforskningen mod Findsen blev foretaget af Politiets Efterretningstjeneste.
Blandt andet var der installeret mikrofoner i Findsens sommerhus og bolig, ligesom hans færden blev overvåget gennem længere tid.
De påståede ulovlige lækager fandt sted, efter at Findsen i august 2020 var blevet hjemsendt fra topstillingen af den daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S).
Hun skred til hjemsendelse, fordi Tilsynet med Efterretningstjenesterne havde mistanke om, at der foregik ulovlig indhentning af oplysninger om danske statsborgere.
Senere – 13. december 2021 – oplyste Forsvarsministeriet, at såvel Lars Findsen som andre hjemsendte chefer var blevet renset af en kommission.
Få dage tidligere – 8. december – var Lars Findsen i Københavns Lufthavn blevet anholdt af PET-medarbejdere, da han vendte hjem efter en udlandsrejse.
Lars Findsen nægter sig skyldig i anklagerne og forlanger at blive frifundet.
/ritzau/
Andre læser også
